Billeder af hudkræft
Her kan du se eksempler på, hvordan hudkræft kan se ud. Hudkræft opstår ofte i ansigtet og især omkring næsen. Har du tegn eller symptomer på hudkræft, er det vigtigt at få en hudlæge til at undersøge dig.
Billederne er kun eksempler
Hudkræft kan se meget forskellig ud, og den kan forveksles med godartede hudsygdomme. Kun en læge kan vurdere en hudforandring. Hudlægen undersøger området og tager eventuelt en vævsprøve (biopsi), der kan vise, om der er tale om hudkræft.
Er du i tvivl om en plet?
Du kan booke en tid direkte – uden henvisning. En speciallæge kan se på en enkelt plet eller undersøge hele din hud.